Når vinteren og skiferien kommer tættere på, er det tid til at få styr på reglerne for vinterdæk og vinterudstyr i de lande, man skal besøge i løbeet af vinteren. FDM har derfor her lavet en oversigt, hvor du kan se reglerne for de mest populære vinterferiedestinationer: Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig og Italien.

Sverige

 

Vinterdæk

Det er påbudt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden 1.december - 31. marts, når vejene er våde og temperaturen er omkring 0 grader eller derunder, eller når der er sne og is på vejen. Vinterdækkene skal være M+S mærkede, have minimum 3 mm mønsterdybde og være produceret specifikt til vinterkørsel. Der skal også være vinterdæk på anhængere.

Der er ligeledes fra 2013 indført krav om vinterdæk for tunge køretøjer.

Dækbranchen har udarbejdet denne liste over dæk produceret til vinterkørsel.

Pigdæk

Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1.oktober - 15. april.

Snekæder

Snekæder er ikke påbudt, men kan benyttes når vejr- og vejforhold kræver det. Det er ikke muligt at leje snekæder i Sverige.

Andet udstyr

Det er nødvendigt, at bilen har sprinklervæske med antifrost, ligesom man skal medbringe en skovl til at fjerne sne. Det anbefales også at medbringe et reb, startkabler og sikkerhedsvest.

Norge

 

Vinterdæk

Man er ikke forpligtet til at have vinterdæk på bilen i Norge, men man skal have tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret, om nødvendigt ved brug af vinterdæk etc. Hvis man har monteret vinterdæk, skal de monteres på alle hjul, og have en minimumsdybde på 3 mm. Hvis man kører på sommerdæk, skal man montere snekæder, hvis der er sne eller is på vejen.

Biler med en totalvægt på 3500 kg eller derover skal uanset vejrforhold medbringe snekæder.

Pigdæk

Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1. nov. til første søndag efter påske. I de nordlige provinser (Nordland, Troms og Finnmark) er det dog er tilladt at køre med pigdæk fra 15. okt.

Pigdæk skal monteres på alle fire hjul, når de benyttes.

Se mere om pigdæksafgiften i Norge her

Snekæder

Biler med en totalvægt på 3500 kg eller derover skal uanset vejrforhold medbringe snekæder. Der iværksættes ofte kontroller omkring grænsen for at tjekke, at der er snekæder med på disse biler. Er dette ikke tilfældet kan bilen blive sendt tilbage over grænsen for at få fat i snekæder.

Tyskland

 

Vinterdæk

Ifølge loven skal biler i Tyskland være udstyret med vinterdæk, når der er sne, snesjap, frost eller is på vejene. Dækkene skal være vinterdæk mærket med M+S og et snefnugssymbol eller være helårsdæk mærket M+S og have minimum 1,6 mm mønsterdybde. FDM anbefaler dog 3 mm. Der er ikke særskilt krav om vinterdæk på anhængere, men det anbefales.

Pigdæk

Det er ikke tilladt at køre med pigdæk i Tyskland.

Snekæder

Det er tilladt at benytte snekæder. I så fald er der en fartgrænse på 50 km/t. I bjergområder vil der i vintervejr være skilte, hvis snekæder er påkrævet.

Østrig

 

Vinterdæk

Fra den 1. november til den 15. april skal der være vinterdæk på bilen, når det er vinterføre. Det vil sige, når vejene er dækket af sne, slud eller is. Vinterdækkene skal monteres på alle 4 hjul, og de skal være mærket med M+S og have en dybde på minimum 4 mm. Kørsel med sommerdæk kan dog accepteres, såfremt man har monteret snekæder på de trækkende hjul. I så fald er den anbefalede makshastighed 50 km/t. Det er i øvrigt førerens ansvar, at bilen er udstyret med det nødvendige vinterudstyr. Hvis man lejer en bil, skal man derfor selv huske at tjekke, om det påkrævede vinterudstyr forefindes.

Pigdæk

Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 31. maj, dog kun på køretøjer op til 3.500 kg. Der skal i så fald være pigdæk på alle 4 hjul samt på en evt. anhænger. Maks. hastighed med pigdæk er på motorvej 100 km/t og på landevej 80 km/t.
Når man kører med pigdæk, skal der desuden i bagruden påsættes en "pigdæksmærkat". Denne kan købes hos FDMs søsterklub
ÖAMTC, på tankstationer mv.

Snekæder

Snekæder er tilladt i Østrig. Kører man med snekæder, er den anbefalede maksimumhastighed 50 km/t. Kæder skal være godkendt svarende til typegodkendelsen ÖNORM V 5117 for mindre køretøjer og ÖNORM V 5119 for større køretøjer. Man kan købe eller låne snekæder på ÖAMTCs kontorer, eller man man leje dem ved alle større grænseovergange.

Specielt for tunge køretøjer

Fra 15. november til 15. marts skal alle køretøjer over 3500 kg køre med vinterdæk på mindst en af køreakslerne og medbringe snekæder - uanset om der er sne på vejen eller ej. Vinterdækkene skal være mærket M+S, og radialdæk skal være mindst 5 mm dybe, mens diagonaldæk skal være mindst 6 mm dybe. Det er obligatorisk at køre med snekæder, når skiltningen indikerer det.

Schweiz

 

Vinterdæk

Vinterdæk er ikke påbudt, men køretøjer, der ikke er udrustet til at køre i vintervejr, kan idømmes bøder. I praksis betyder det, at man skal køre med vinterdæk og medbringe snekæder.

Pigdæk

Pigdæk er tilladt i perioden fra 1. november til 30. april på køretøjer under 7500 kg samt på evt. anhængere. Piggene må maks være 1,5 mm. Det er dog forbudt at køre med pigdæk på motor- og motortrafikveje med undtagelse af San Bernardino- og St. Gotthard-vejtunnelerne, hvor pigdæk er tilladt. Køretøjer med pigdæk må maks køre 80 km/t, hvilket skal angives på bilen i form af et fartklistermærke.

Snekæder

Snekæder er obligatoriske i områder, hvor der er skiltet med det. Snekæder monteres som minimum på de trækkende hjul.

Frankrig

 

Vinterdæk

Det er ikke obligatorisk at køre med vinterdæk i Frankrig, men det anbefales, når der er sne eller is på vejene. Dækmønsteret skal minimum være 3,5 mm.

Pigdæk

Brugen af pigdæk er tilladt fra lørdagen før 1. november til den sidste søndag i marts på biler under 3500 kg samt kommercielle passagerkøretøjer. Max hastighed ved kørsel med pigdæk er 90 km/t. Hvis vejrforholdene kræver det, kan myndighederne udvide perioden for brug af pigdæk.

Snekæder

Snekæder skal benyttes, når skiltningen indikerer det. Køretøjer med snekæder må ikke køre hurtigere end 50 km/t.

Italien

 

Vinterdæk

I Aostadalen skal bilen være udstyret med vinterdæk, eller man skal medbringe snekæder i perioden 15. oktober til 15. april. Det samme kan gøre sig gældende i andre områder. Der vil i så fald være skiltet med det.

Pigdæk

Pigdæk er tilladt fra 15/11 til 15/3 for køretøjer under 3500 kg. Maksimalhastighed på motorvej er 120 km/t, på landevej 90 km/t. Kører man med pigdæk skal alle køretøjets hjul være udstyret med pigdæk - også en evt. anhænger. Desuden anbefales stænklapper på baghjulene.

Snekæder

Ved skiltning omkring snekæder accepteres både kørsel med snekæder og med vinterdæk. Biler udstyret med snekæder må maks køre 50 km/t.

Transport af hunde i Sverige

Vær opmærksom
på reglerne
images1052JIML
se mere HER

Træf i December

Nytårstræf
2. nytr
den 29.12. - 01.01
Pia & Henrik 286
se program HER

Træf i Januar 2018

Så er det ved at være tid til
Guleærte træffet

1 Gulerter
den 26. - 28. januar 2018
Birthe & Bent 486
program følger

Træf i Februar 2018

Ferie for alle 23.- 24. februar
2018

Ferie for alle
program følger

Træf i marts 2018

Generalforsamling

1 Generalfor

23. - 25. marts 2018, som afholdes
i
multihuset på Strorbælt Caming.

program følger.

 

 

Træf i september 2018

7. - 9. september  træf på Stevns.
14. - 16. september frugtfestival i Sakskøbing.
21. - 23. september bærtræf i Vejers.

programmer følger