NAVN OG HJEMSTED

§ 1

 

 Foreningens/klubbens navn er KABE Club Danmark.

 Klubben blev stiftet den 17. januar 1985

 Klubbens adresse er formandens adresse.

FORMÅL

§ 2

Klubbens formål er at samle KABE-ejere i hele Danmark til campingtræf, at skabe kontakt, udveksling og samarbejde med KABE-klubber i andre lande samt at styrke fælles interesser i forhold til ejere af KABE-vogne

MEDLEMSKAB

§ 3

Som medlem kan optages alle ejere af en KABE campingvogn eller KABE autocamper.

Såfremt vognen sælges eller byttes til andet mærke, kan medlemskabet opretholdes til årets udgang. Indmeldelse sker til et bestyrelsesmedlem eller via klubbens hjemmeside eller evt. ved udstillinger eller hos forhandlere.

Medlemskabet gælder for den pågældende husstand. Et medlem, som ikke respekterer vedtægterne, klubbens beslutninger eller som generelt udviser en adfærd, som kan skade klubben og/eller klubbens medlemmer, kan af bestyrelsen indstilles til eksklusion på den følgende generalforsamling.

Skriftlig varsling herom sendes til medlemmet, hvoraf det tydeligt skal fremgå, hvorfor medlemmet ønskes ekskluderet.


KONTINGENT

§ 4

Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.

Kontingentet er gældende fra 1. januar til 31. december.

Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder kontingentet indtil 31. december ved efterfølgende års udløb.

Sidste rettidige betaling er 10. januar. Ved kontingentrestance over 21 dage udmeldes medlemmet, med mindre andet er aftalt med bestyrelsen.

Et medlem, der har været udmeldt af klubben, får nyt medlemsnummer ved genindmeldelse. Slettede medlemsnumre genanvendes ikke.

AKTIVITETER

§ 5

Bestyrelsen kan beslutte, om klubben skal udgive et medlemsblad samt eventuelt nyhedsbreve, som i givet fald udsendes til samtlige medlemmer pr. brev eller mail. Nyhedsbreve dog kun som mail, men de lægges samtidig på klubbens hjemmeside.

Det tilsigtes, at bladet udkommer tre til fire gange om året.

KLUBBENS LEDELSE

§ 6

Generalforsamlingen vælger en Formand, en Næstformand en Kasserer samt to bestyrelsesmedlemmer som herefter udgør klubbens bestyrelse. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde med en sekretær og et bestyrelsesmedlem.

Desuden vælges to suppleanter, to bilagskontrollanter og en suppleant til sidstnævnte.

Bilagskontrollanter og deres suppleant må ikke være medlem af bestyrelsen.

Blandt klubbens medlemmer vælger bestyrelsen de personer, der er bladredaktør og webmaster, som begge kan være medlem af bestyrelsen.

På ulige årstal vælges:

Formand, to bestyrelsesmedlemmer, en suppleant og en bilagskontrollant samt en suppleant til denne

På lige årstal vælges:

Kasserer, en Næstformand, en suppleant og en bilagskontrollant samt en suppleant til denne

Ved frafald i bestyrelsen konstituerer bestyrelsen sig frem til næstkommende generalforsamling.

Bestyrelsen kan indstille til generalforsamlingen, at et medlem, som har ydet en særlig indsats for

KABE Club Danmark, kan udnævnes til æresmedlem.

Et æresmedlem er kontingent fri.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, såfremt mindst tre medlemmer er til stede, og hvoraf mindst en af dem skal være Formanden eller Kassereren.

Bestyrelsesarbejde er vederlagsfrit, dog kan bropassage honoreres.

REGNSKAB OG REVISION

§7

Klubbens regnskabsår løber fra 1. januar og indtil 31. december.

Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af klubbens bilagskontrollanter og være underskrevet af både kassereren, bilagskontrollanter og bestyrelsen.

Regnskabet skal, og bilag kan fremlægges på generalforsamlingen, hvis der er ønske herom fra medlemmerne.

Klubbens regnskab og bilag skal gemmes i minimum 3 år.


GENERALFORSAMLING

§ 8

Den årlige generalforsamling afholdes i marts måned i forbindelse med et weekendtræf skiftevis øst og vest for Storebælt. Der indkaldes med mindst 3 ugers varsel via mail og med opslag på hjemmesiden med angivelse af dagsorden.

Dog vil der være mulighed for, at de medlemmer, der ikke har mail og internet, kan få indkaldelser og medlemsliste sendt pr. brev.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes skriftligt, indeholdende dagsordenen og med mindst 3 ugers varsel, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst ⅓ af medlemmerne forlanger det skriftligt med henvendelse til bestyrelsen med nøjagtig angivelse af, hvilke sager, man ønsker behandlet.

§ 9

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Forslag, der ønskes behandlet her, skal være formanden i hænde senest 14 dag forinden.

Ingen person kan sidde længere på en valgt position end 3 perioder.

Efter en periode ude, kan man igen stille sig til rådighed.

Nyvalg kan kun ske ved fremmøde og efter mindst 12 måneders medlemskab.

Genvalg kan ske uden fysisk tilstedeværelse, men ved skriftlig tilkendegivelse til formanden.

Kun fremmødte medlemmer har en stemme, ligesom kontingentet for det pågældende år skal være betalt.

Der kan afgives 2 stemmer pr. medlemskab for samboende.

På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal, dog med undtagelse af sager, der efter vedtægterne kræves anden majoritet.

Skriftlig afstemning skal efter et medlems ønske foretages.

§ 10

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er minimum følgende:

1.Valg af dirigent

2.Valg af stemmetællere

3.Bestyrelsens beretning ved formanden

4.Fremlæggelse af det reviderede regnskab

5.Indkomne forslag

6.Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr for det næstfølgende år.

7.Valg i ulige år af:

         Formand, to bestyrelsesmedlemmer, en suppleant, en bilagskontrollant samt en suppleant til sidst

       -nævnte.

Valg i lige år:

        Kasserer, Næstformand, en suppleant, en bilagskontrollant samt en suppleant til sidstnævnte

8.                   Eventuelt


VEDTÆGTSÆNDRING

§ 11

Ændring af klubbens vedtægter kan kun besluttes af generalforsamlingen - ordinær eller ekstraordinær.

Vedtagelse kræver mindst ⅔ af medlemmernes stemmer. Er der ikke mindst ⅔

af medlemmerne til stede, indkaldes skriftlig til ekstraordinær generalforsamling med mindst 3 ugers varsel, og hvor den foreslåede vedtægtsændring angives.

På denne ekstraordinære generalforsamling kan ændringen vedtages af mindst ⅔ af de tilstedeværende medlemmers stemmer.

Er der i indkaldelsen til generalforsamlingen angivet, at der vil blive afholdt afstemning om vedtægtsændringer, kan ændringerne vedtages af ⅔ af de fremmødte medlemmer.

TEGNING OG HÆFTELSE

§ 12

Klubben forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller kassereren.

Klubbens kasserer har fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.

Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid tilhørende formue.

Der påhviler ikke klubbens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

Bestyrelsen er forpligtet til at føre en medlemsliste.

Alle beslutningsreferater er tilgængelige for medlemmerne og alle referater gemmes for altid, også underudvalg.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøde efter behov, dog ca. et møde hvert kvartal.

Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange et møde indkaldt med 8 dages varsel.

Bestyrelsesprotokollen ligger åben ved generalforsamlingen.

OPHØR

§ 13

Klubben kan kun opløses af en generalforsamling.

Til klubbens opløsning kræves mindst ⅔ majoritet af samtlige medlemmer.

Er ⅔ af medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, skal bestyrelsen senest 1 måned efter indkalde til en ny generalforsamling, hvor opløsningen kan ske med ⅔ af de tilstedeværende stemmer.

Ved klubbens eventuelle ophør tilfalder dennes midler Hjerteforeningen

25 marts 2017

Transport af hunde i Sverige

Vær opmærksom
på reglerne
images1052JIML
se mere HER

Træf i December

Nytårstræf
2. nytr
den 29.12. - 01.01
Pia & Henrik 286
se program HER

Træf i Januar 2018

Så er det ved at være tid til
Guleærte træffet

1 Gulerter
den 26. - 28. januar 2018
Birthe & Bent 486
program følger

Træf i Februar 2018

Ferie for alle 23.- 24. februar
2018

Ferie for alle
program følger

Træf i marts 2018

Generalforsamling

1 Generalfor

23. - 25. marts 2018, som afholdes
i
multihuset på Strorbælt Caming.

program følger.

 

 

Træf i september 2018

7. - 9. september  træf på Stevns.
14. - 16. september frugtfestival i Sakskøbing.
21. - 23. september bærtræf i Vejers.

programmer følger