Sommercamping ved Det hvide Bjerg

Vi har rejst meget i Schweiz samt i de italienske Dolomitter,
som er overordentlig smukke områder, men den flotteste
ferie, vi hidtil har oplevet, var en sommer i De franske Alper.

Efter flere dejlige vinterferier i Les Contamines-Montjoie
(se Vintercamping ved Det hvide Bjerg) havde vi i flere år
ønsket at se området om sommeren, men først i 2008 var
vejrudsigten så  god, at det kunne betale sig at lægge
vejen forbi. En rejse vi bestemt ikke kom til at fortryde.
     Bjerg1

Camping le Pontet i les Contamines-Montjoie  http://www.campinglepontet.fa er en plads af ganske almindelig standard;
3-stjernet er vist ganske dækkende med et venligt værtspar, Geraldine og Marc, som taler forståeligt engelsk.
Pladsen ligger ca.  80 km fra Geneve og du kan læse kørselsvejledningen i den ovenfor nævnte rejseartikel. Der er ingen
ben i at køre til pladsen om sommeren, for der er kun nogle få, meget store hårnålesving. Ingen grund til panik.

bjerg2  

Vi har tidligere vandret meget, og det var da også derfor,
vi gerne ville tilbage om sommeren. Det har vi i øvrigt
engang også gjort i Sälen i Sverige, hvor det var en
kæmpe skuffelse at opleve, hvor slidt og trist, det så ud
om sommeren. Vinterens charme var totalt borte.
Men da vi havde vandret en del i både schweiziske og
italienske skiområder om sommeren, var vi ikke nervøse
ved at tage tilbage til en ægte by i De franske Alper.

Les Contamines-Montjoie ligger ved en af de ganmle romerske pasveje og mange af nedstigningerne fra vores dagture
skete ad den gamle, særdeles groft stenbelagte vej. Noget i retning af brostensbelægning med kampesten!
 Dorthe-med-hund-1    

Da vi spurgte parret, som dengang stod for camping-
pladsen, om hvilken rute, de syntes man ikke måtte gå
glip af, svarede de omgående Col de la Fenétre,
Vinduepasset, og forsikrede os om, at Basset Hound
Ingrid godt kunne gå med. Nu skal her nævnes, at Ingrid,
som desværre ikke lever mere, ikke var nogen helt
almindelig basset. Det var vores fjerde hund af den race,
og de andre blev ret tidligt satte og lettere ugidelige,
men hende her kunne slet ikke  få nok.
 
Hun var nærmest som en bjergged og eminent til at åle sig over forhindringer. Man behøvede næsten aldrig at have snor
på hende, når vi gik, for hun var altid med, ligesom line heller ikke var nødvendig på campingpladsen, for hun gik aldrig 
uden for parcellen, om der så var nok så mange, der lokkede. Til gengæld var hun jævnligt gratis på campingpladserne
pga. underholdningsværdien. Børnene stod nærmest i kø for at få lov til at kæle hende. Det var en skøn hund.
Dorthe-med-hund-2    

Vi lyttede til campingværternes råd og tog kabineliften,
som også kører om sommeren op i terrænet og begav os
på vandretur. Indledningsvis gik vi sammen med køerne,
som Dorthe har et blødt punkt for. Vis hende en ko, og
den skal klappes, hvorfor det kan tage sin tid at komme
over alpen, men som formiddagen skred frem kom vi til
klippefyldt område, hvor den næste del af turen foregik
på stier, der ikke var specielt brede!
På et tidspunkt var jeg nødt til at tage fat i nakke- og
rygskindet på hunden og sætte hende op på næste
niveau, inden vi selv "kravlede" efter. Det var ikke
bjergbestigning, langt fra, men jeg tog ikke hunden med
en gang til på lige akkurat dét sted.

Omkring frokosttid gik vi så de sidste meter stejlt opad mod det lillebitte skår i klippen, som har forårsaget navnet: Vinduepasset,
for lige pludselig åbenbarede Mont Blanc sig i baggrunden med en lille sky omkring toppen. Det syn skal jeg aldrig glemme, og 
man kan kun få en vag fornemmelse af, hvor storslået det var ved at se på billedet af Dorthe og Ingrid i passet.
 Klaus-med-hund  

Vi indtog frokosten deroppe og begav os ellers på vej
nedad igen på den anden side, hvor vi et par timer
senere igen ramte den gamle romervej, som vi fulgte
hjemad mod campingpladsen med næserne fulde af
duftindtryk og øjnene ligeledes mættede. Men forinden
lagde vi selvfølgelig vejen ind forbi et af de små
traktørsteder oppe i højderne, hvor vi havde fundet ud af
at de tilberedte nogle skønne pandekager med is.
Med en Panachét (Radler) til, er det et herligt måltid
ovenpå strabadserne med at gå både op og ned.
Faktisk får jeg ondt i benene af at gå ned, aldrig af at
gå op, og jeg vil hellere vandre den tredobbelte
strækning op, end at skulle gå bare en strækning nedad.

  Basset-sover-6    

På billedet kan man se, hvordan en basset Hound ser ud
efter sådan en dag.
Jeg skal skåne jer for billeder af os i afslappet tilstand.

På campingpladsen lavede vi ofte selv mad, hvilket vi altid finder sjovt med råvarer indkøbt udenlands - eller vi spiste måske
en pizza. Et par gange om ugen kom pizzabilen forbi. Der var indbygget brændeovn, så det var rigtige stenbagte pizzaer, vi fik.
Superlækkert.
Der er adskillge restauranter i les Contamines, og man kan vælge imellem elegant - og dyrt fransk, rustikt fransk - eller som
alle steder pizza!
Når man er der, bør man afslutte sit måltid med en "digestiver", som i dette område er Genepy - eller Genepie; de kan vist
ikke blive enige om stavemåden, men det udtales ens (sjønøpi med tryk på sidste stavelse). Det er eau de vie, som har
trukket på bjergplanter, og som har en raffineret både duft og smag. Herligt ovenpå en gang Fondue Savoyard, den lokale
ostefondue som med alt det forskellige tilbehør godt kan ligge lidt tungt i maven.
 
 Hus-7  

De dage, vi ikke vandrede, tog vi på udflugt. For eksempel
hjalp madame på campingpladsen os med at reservere
billetter på Mont Blanc-tandhjulsbanen, som udgår fra
le Fayet, byen tæt på motorvejen.
Det er klogt at reservere i højsæsonen, og vi fik en storslået
oplevelse med det lille tog op gennem granskove og klippe-
områder, inden det endte tæt på en af de store gletchere,
der løber ned ad bjergsiden.
 

Der er adskillige muligheder for ture med tandhjulsbaner eller
svævebaner i området, men fælles for dem alle er, at det ikke
er ganske billigt. Vi har ikke selv prøvet turen, men svæve-
banestrækningen fra Charmonix til Aiguilles de Medi  skulle
være vildt imponerende for folk, der ikke lider af højdeskræk.
Om ikke andet er det interessant at slentre en tur i denne
bjergsportens hovedstad og iagttage de andre turister og de
flotte hoteller, inden man begiver sig hjem til sit eget Palace
Hotel.
   bjerg-8
 
Skulle man have lyst (og rimelig kondition) til at komme rigtigt på Mont Blanc, kan man købe sig en tur, hvor man efter
svævebaneturen med guide går over isen til en af de to mindre toppe på bjerget. Den egentlige top er reserveret for de virkelig
skrappe, og der dør mennesker hver eneste sæson på det bjerg. Det er knap så rart at  tænke på.

Vi tilbragte 9 dage på pladsen i total velvære, fordi vi var se heldige med vejret, men også fordi byen stadig er en almindelig
bjergby, som overhovedet ikke kan eller må sammenlignes med de skrækkelige ski-silo-byer, franskmændene har bygget så
mange steder. Den eneste grund til at besøge for eksempel Alpe d'Huez om sommeren skulle da være for at kunne sige, at man
cyklede derop, for pænt er der godt nok ikke på den årstid. Les Contamines-Montjoie er stadig autentisk og ægte - og til enhver
tid et besøg værd, også om sommeren. Vi er i hvert fald ikke færdige med vandrerruterne endnu, men vejrudsigten skal være
god den kommende periode, for at det kan betale sig at køre derop.

Dorthe og Klaus Lytzhøft, Kabe 187

Transport af hunde i Sverige

Vær opmærksom
på reglerne
images1052JIML
se mere HER

Træf i December

Nytårstræf
2. nytr
den 29.12. - 01.01
Pia & Henrik 286
se program HER

Træf i Januar 2018

Så er det ved at være tid til
Guleærte træffet

1 Gulerter
den 26. - 28. januar 2018
Birthe & Bent 486
program følger

Træf i Februar 2018

Ferie for alle 23.- 24. februar
2018

Ferie for alle
program følger

Træf i marts 2018

Generalforsamling

1 Generalfor

23. - 25. marts 2018, som afholdes
i
multihuset på Strorbælt Caming.

program følger.

 

 

Træf i september 2018

7. - 9. september  træf på Stevns.
14. - 16. september frugtfestival i Sakskøbing.
21. - 23. september bærtræf i Vejers.

programmer følger